Foto: Sønderho Kirke, Per Hofman Hansen.

Sønderho sognearkiv er i fare for at blive nedlagt. Da vi mener, det er en stor del af Sønderhos DNA, der hermed forsvinder , vil vi opfordre så mange som muligt til at støtte op om arkivets forbliven i Sønderho. Tidligere leder af Sønderho Sognearkiv Jørgen Lind skrev til arkivernes 25 års jubilæum en fin forklaring på arkivernes opståen, som vi hermed viderebringer med Jørgens tilladelse.

Med venlig hilsen på vegne af de 5 arkivnisser i Sønderho
Niels Erik Engsted

Sognearkiverne på Fanø i 25 år
af Jørgen Lind.

Det er nu 25 år siden SOGNEARKIVERNE PÅ FANØ blev oprettet. Hvorfor og hvordan gik det til? Ja, såvidt jeg husker omtrent sådan:
En eftermiddag lige efter sommerferien 1982 samlede Børge E, Hansen en håndfuld personer til et møde på Nordby Skole med det formål at søge dannet et lokalarkiv på Fanø.
Personerne var – foruden fhv. skoleinspektør Børge E. Hansen selv – fhv. borgmester Marius Sørensen, fhv. kæmner H.P. Sonnicksen, viceskoleinspektør Erik Bay, alle fra Nordby, og som den eneste fra Sønderho en ung arkitekt Jørgen Lind.

Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev der oprettet mange arkiver, der indsamlede arkivaler i de tidligere sogne for at bevare disse lokalt tilgængelige. På Fanø havde Skibsfarts- og dragtsamlingen, der er et »barn« af Fannikkerdagen, en del materiale om især sejlskibene, Marius Sørensen havde i flere år arbejdet med sit »private« lokalarkiv under Fanø Museum, og i Sønderho havde Fonden Gamle Sønderho en mindre samling af især fotos. Biblioteket havde desuden søgt at indsamle fotos på øen, dog uden større tilslutning. Men ingen af disse tiltag havde resulteret i registrerede, offentligt tilgængelige arkivsamlinger.

Mødet på denne varme eftermiddag havde hurtigt været overstået, dersom alle havde tilsluttet sig oplægget om at lokalarkivet på Fanø skulle være en forlængelse af Marius Sørensens allerede oprettede, og at arkivet naturligvis skulle have hjemsted i Nordby, hvor der var mulighed for at få kommunale lokaler i den gamle realskole. Sådan gik det bare ikke.

Som den eneste var jeg ikke indforstået med dette oplæg, og foreslog i stedet, at der skulle være et arkiv i hvert sogn. Men som jeg har erfaret så ofte, både før og siden, så hører fannikker ret dårligt når man nævner Sønderho. Efter en tid fulgte man mig så langt, at skulle der også være noget i Sønderho, måtte det selvfølgelig være en underafdeling af arkivet i Nordby.

Jeg fastholdt ret stædigt min opfattelse, at arkivalier skal opbevares og være tilgængelige i det sogn, hvorfra de kommer og hører til. Skulle Sønderho-arkivalier opbevares i Nordby, kunne der ikke forventes nogen lokal interesse omkring dem. Og lidt provokerende, at et arkiv i Nordby kunne principielt lige så godt være en afdeling af et arkiv i Sønderho ud fra den betragtning, at det ene arkiv vel ikke er mere vigtigt end det andet. Men nej, et Sønderho-arkiv måtte ikke kunne bestemme over et Nordby-arkiv!
Børge E. Hansens slægt kommer nogenlunde ligeligt fra Nordby og Sønderho. Måske derfor var han den første, der begyndte at hælde til min side, omend jeg ikke var eller er sønderhoning, men bare en tilflytter ...
Vi fik ridset en model op med 2 arkiver i henholdsvis Nordby og Sønderho under den samme paraply: SOGNEARKIVERNE PÅ FANØ, med lige mange stemmer – 3 fra hvert sogn – og en syvende udpeget af Fanø Kommune. På den måde kunne arkiverne blive helt ligestillede med fælles økonomi og bestyrelse.
Det holdt hårdt, men efterhånden »overgav« hele rækken sig og gik med på denne paraply-løsning – med Marius Sørensen som den sidste.
Faktisk endte eftermiddagen med enighed om dannelsen af en af de første og eneste frivillige institutioner i nyere tid, der er fælles for og ligeligt dækker begge øens sogne. Kan du nævne andre?

Sognearkiverne på Fanø lavede et sæt passende vedtægter, og der blev »antaget« personale til det frivillige arbejde.
For Nordbys vedkommende blev det Børge E. Hansen, H.P. Sonnicksen og Erik Bay, der startede op og i Sønderho Sigrid Pedersen, Johan Frederik Warrer Thygesen og Jørgen Lind. Begge arkiverne var dermed godt rustede med folk, der havde et meget stort lokalt kendskab.
Da det hele var køreklart, meddelte Marius Sørensen at han alligevel ikke ville være med under paraplyen, men foretrak at fortsætte alene. Efter hans død blev arkivalierne dog overdraget Nordby-arkivet.
Efter nogle års forløb blev arkiverne optaget i såvel det landsdækkende SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver) som det amtslige RAL (Ribe Amts Lokalarkiver), vedtægterne blev rettet til efter disses retningslinier og blev godkendt af Fanø Byråd.

Nordby-arkivet rykkede ind i 5 rummelige lokaler i førstesalen på den gamle realskole, oven over biblioteket. I Sønderho stod ingen kommunale lokaler tomme. Den fhv. borgmester mente, at loftet på Sønderho Skole kunne bruges – en god ide, såfremt tagetagen altså havde været udnyttet.

Sønderho-arkivet fik i stedet til huse i Sognegården, nærmere betegnet i det gamle sognerådslokale. Ganske vist opbevaredes hele Fanø Kunstsamling og Fonden Gamle Sønderhos dragtsamling i forvejen i lokalet, så sognearkivet kunne brede sig på de få ledige huller, der fandtes mellem stativer, kasser og stabler. Men holdningen var, at det var bedre at have »fodfæste« i Sønderho fremfor et hjørne i Nordby-arkivet.

Fanø Kunstsamling blev ret hurtigt flyttet til den gamle realskole i Nordby, og efter nogle år flyttede også dragtsamlingen til andre lokaler, og så havde arkivet rådighed over hele rummet med tilhørende forrum og baglokale.

EDB-alderen holdt også sit indtog i arkiverne. Takket være private fonde, institutioner og virksomheder lykkedes det at indsamle penge til anskaffelse af computere med tilbehør til begge arkiver og arkiveringssystemet ARKIBAS, der som følge af sammenholdet mellem arkiverne kunne købes som en 2-bruger version i stedet for 2 enkelte. Forudsætningen herfor var, at arkivernes computere skal køre sammen. Det gør de desværre endnu ikke, men det sker engang, når man får råd og er klar til det. Det er et særdeles omfattende og tidskrævende arbejde at registrere alt, hvad der er indleveret gennem nu 25 år, og det kan godt vare endnu en rum tid, før
man er helt på højde med situationen. Alt er dog indkomstregistreret, så der er mulighed for at søge emner på computerne.

Personligt har jeg nok aldrig gjort mig tanker om hvilke mængder det kunne blive til, men jeg synes faktisk det er ret utroligt, hvad der i løbet af de 25 år er indkommet i arkiverne. Rammerne i Sønderho-arkiver er blevet fyldt rigtig godt ud, mens Nordby endnu har rimelig god plads. Nu er det ikke mængden af arkivalier, der er afgørende for om arkivet er godt dækket ind, men snarere hvilke arkivaler, der er tale om. For Sønderho-arkivets vedkommende synes jeg, at arkivalierne dækker meget bredt, der er så mange brikker i puslespillet, at der kan tegnes et rigtig godt billede i tekst og billeder af personer, slægter, huse, skibe, begivenheder og livet i Sønderho gennem mange, mange generationer. Vel mangler der visse brikker hist og her, men havde det ikke været lidt for kedeligt, hvis alt forefandtes ?– Så var der intet tilbage til fantasien.

Oprettelsen af FANØ LOKALHISTORISKE FORENING hører også med til denne historie. SOGNEARKIVERNE PÅ FANØ havde sin bestyrelse bestående af medarbejderne i de 2 arkiver. Gennem 5 år var det ved håndplukning lykkedes at udvælge andre og nye interesserede til arbejdet, men ingen var faktisk valgt til det. Samme situation havde Fanø Museum været i hele sin lange levetid. Altså kunne både arkiverne og museet bruge en medlemsskare.

I januar 1987 opstod FANØ LOKALHISTORISKE FORENING, så medarbejderne kunne vælges på demokratisk vis som i andre foreninger, og det blev sådan, at der i hver afdeling valgtes 4 personer. De 2 første udgør en trediedel af bestyrelsen i FLF, sammen med 1. suppleanten udgør de bestyrelsen for afdelingen, og dertil er der en 2. suppleant. Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg hvert 2. år – det giver en langsom udskiftning – mens suppleanterne er på valg hvert år. Det lyder måske lidt kompliceret, men det fungerer ganske enkelt i praksis.

Lige som i SOGNEARKIVERNE PÅ FANØ bruger man i FANØ LOKALHISTORISKE FORENING ikke tiden på at holde møder for mødernes skyld, men koncentrerer sig om arbejdet i de enkelte afdelinger. For at gøre foreningen lidt mere synlig og yde medlemmerne lidt til gengæld for kontingentet forsøgte Børge E. Hansen, Lars Groth og Jørgen Lind sig i december 1987 med at udgive et lille medlemsskrift, hvor man kunne »øse« lidt fra arkivernes gemmer. Forsøget blev permanent, og medlemsskriftet foreligger nu i 62. udgave.

Undervejs stoppede Lars Groth i redaktionen, og siden afløste Linda Vesterbæk Børge E. Hansen, mens Jørgen Lind fortsatte helt til sommeren 2006, hvor Anker Jensen har taget over. Børge E. Hansen var som nævnt den første leder af Nordby-arkivet, siden kom Anne Jensen til, og i den senere årrække har Linda Vesterbæk haft ledelsen.
I Sønderho ledes arkivet nu af Anker Jensen, der ganske vist bor i Nordby, men er ud af gammel Sønderho-slægt.

Jeg selv »holdt ud« i 24 år indtil min fraflytning. Arbejdet i arkivet og med medlemsskriftet har været mig til stor glæde og givet mig en god indsigt i lokalsamfundet før og nu.