Slagter Christiansen har Danmarks bedste grillpølse

Slagtermester Christiansen (til højre), sammen med sin søn Niels Christiansen.

Efter flere måneders forberedelse og venten, kunne Slagter Christiansen den 17. marts endelig trække sejren hjem til Fanø, med titlen som Danmarks bedste i kategorien grillpølse ved DM i Slagterhåndværk 2023/24.​

Trods et stærkt felt bestående af i alt 25 finaleprodukter fordelt ud på de 5 produktkategorier, løb Slagter Christiansen søndag aften med prisen for Danmarks bedste grillpølse ved årets DM i slagterhåndværk, som blev afholdt på fødevaremessen Foodexpo.
Tilbage i oktober 2023 blev første runde af DM i slagterhåndværk afholdt. Her var knap 400 produkter tilmeldt til de i alt 5 kategorier. Kun 5 produkter i hver kategori, gik videre til finalen, det altså blev afholdt den 17. marts på Food-expo.
Finaledagen bød på utrolig høj faglighed, og dommerpanelet live-bedømte hvert enkelt produkt ud fra blandt andet udseende, smag og det generelle håndværk. Samme aften kunne vinderne i hver kategori, ved et privat arrangement, så blive kåret. Slagter Christiansen fik overrakt prisen for Danmarks bedste grill- pølse.
Jeg er glad og enormt stolt over, at vores håndværk har båret frugt. Det er simpelthen så fantastisk at se og opleve, at det, vi har brugt så megen tid og kræfter på, bliver anerkendt i dag. Så er det jo det hele værd. Jeg er så glad, og glæder mig meget til at fejre sejren med mit personale og vores fantastiske, fortæller Henrik Christiansen.

Om fagkonkurrencen:
DM i slagterhåndværk bliver afholdt af Danske Slagtermestre hver andet år, og er en fagkonkurrence, hvor slagtere fra hele landet har mulighed for at sende egne produkter, i udvalgte kate-
gorier, ind til bedømmelse. Otte nøje udvalgte dommere inden for slagterfaget fortager denne bedømmelse.
Konkurrencen er inddelt i to, hvor produkterne ved første runde kan modtage bronze, sølv eller guld – eller falde uden for medaljerækken. Alle produkter med guldmedaljer er med i opløbet om en finaleplads, men der er kun plads til fem produkter i hver kategori. Finalen afholdes på fødevaremessen Foodexpo. Her live-bedømmes finaleprodukterne, og sidst på dagen findes vinderne af de bedste produkter i de i alt fem kategorier. Vinderne kan herefter kalde deres produkt for Danmarks bedste henholdsvis spegepølse i naturtarm, spegepølse i kunsttarm, leverpostej, frikadelle og grillpølse.