Bestyrelsen for Digterhjemmet I Sønderho på Fanø har nu valgt de fire forfattere, som til næste år får tilbudt et ophold i det fine gamle hus på Landevejen.

Der var denne gang 30 ansøgere fra hele Norden, men det endte med at blive fire danske forfattere som slap gennem »nåleøjet«,   og som fra det nye år flytter ind i perioder på ca. tre måneder hver.

Første beboer i 2025 bliver Lene Rohde fra Frederiksberg, som kommer til Sønderho i begyndelsen af januar.
Med Lene Rohde har bestyrelsen gjort lidt af en undtagelse, idet det sædvanligvis er en betingelse for at få tildelt et ophold, at man har fået udgivet et eller flere litterære værker. Men bestyrelsen fandt, at Lenes oplæg tillige med flere anbefalinger var så spændende, at den valgte at gøre en undtagelse. Det bliver således hendes debutroman, som forhåbentligt bliver skrevet færdig i Digterhjemmet. Det er, siger hun, en psykologisk thriller, der kredser om hemmeligheder, skam, ære og hævn. Handlingen foregår i øvrigt i et ø-samfund, hvilket kun har gjort ønsket om at færdiggøre romanen på Fanø endnu større. 

Medio april åbnes husets døre for Britt Tippins fra Sydsjælland. Hun debuterede i 2012 med romanen »Der er ingen steder at græde her«. Siden har hun fået udgivet yderligere fire romaner ved siden af sit arbejde i forlagsbranchen.
Hendes Fanø-projekt tager afsæt i et tykt hæfte med titlen »Vor Fanøslægt«, som hun fandt hos sin mor. Det viste sig at rumme mere end 300 sammenklipsede sider om hendes familie, hvis stamtræ kan spores tilbage til Fanø. Det er nøgterne levnedsbeskrivelser, som hun nu vil bruge som fundament for en roman om en familie – og en række andre øboere – hvis liv blev forandret, da Fanø blev frikøbt i 1741.

I midten af juli flytter Merete Hellesø ind i Digterhjemmet. Hun er født i Sverige, men vokset op i Danmark, hvor hun bl.a. har sine rødder i Vestjylland. Hun debuterede i efteråret med romanen Pyt, som er indstillet til debutantprisen 2024. Hun kalder selv bogen for en »coming of middle age-fortælling«, der følger en hovedperson, hvis slægt stammer fra Esbjerg-området.
I Digterhjemmet er det hendes plan at trænge dybere ned til sine rødder i landsdelen med en opfølgende roman, der kredser om kvindeskæbner. Et afsæt er hendes mormor, der som meget ung blev ejer af Gæstgivergården i Bramming. Hun arbejder også med fotografi i samspil med tekst, og undersøger – som hun udtrykker det – »det poetiske sprog indenfor det fotografiske såvel som litterære felt.« Den sidste gæst i 2025 bliver Benedicte Riis fra Dragør. Hun er forfatter til omkring 50 titler – de fleste af faglitterær karakter.
Også hendes indfaldsvinkel til at søge om et ophold er lidt usædvanlig. Under en jordomsejling i 2008-2012 stødte hun, udfor øen Raiatea i Stillehavet, på et skibsvrag ved navn »Nordby«, der relaterer  til et forlis i 1900. Siden har hun arbejdet med en række kilder suppleret med besøg på Fanø. Men først nu er hun klar til at søge at omsætte de mange indtryk og informationer til en bog, hvis arbejdstitel er »Nordby af Fanø, skibsvrag i Stillehavet«.

Digterhjemmet er en legatbolig skænket til Esbjerg Kommune af afdøde minister Julius Bomholt, der selv boede i huset i en lang årrække. Huset skal ifølge fundatsen anvendes til midlertidigt og gratis ophold for en nordisk forfatter, og over hundrede beboere har gennem snart 50 år fundet arbejdsro og inspiration i det gamle stråtækte hus midt i Sønderho. Det fine gamle hus vedligeholdes af Esbjerg Kommune, og senest er der bl.a. blevet installeret et helt nyt badeværelse, så huset sin alder til trods kan byde på tidssvarende faciliteter for beboerne.

Kurt Bjørndal, formand for bestyrelsen